Roning

Hvornår begynder vi at ro i samme retning?

Har vores uendelige konkurrenceiver og manglende fælles forståelse af værdier som anerkendelse, ærlighed, solidaritet og respekt gjort, at vi er blevet ramt af en ligegyldighedstsunami, som er medvirkende til, at vi med al sandsynlighed glemmer vigtigheden af at lytte til hinanden og arbejde for fællesskabets bedste? Har lederne mistet overblikket til, at få medarbejderne til at ro i samme retning, fordi der fokuseres alt for meget på resultaterne og ikke vejen til resultaterne?

Hver enkel virksomhed ved hvad deres trivselbarometer viser, men det billede jeg ser der tegner sig på de danske arbejdspladser i dag, er desværre at vi er ramt af denne ligegyldighedstsunami, som skyller ind over os og gør vi kun tænker på os selv og vores eget. Vi kan så spørge os selv hvilke udfordringer dét giver lederne på de danske arbejdsplader, når de netop nu bliver ramt af medarbejdere fra alle fire generationer?

En klog mand fortalte mig engang, at hvis du kan få alle medarbejdere til at ro i samme retning, så vil du dominere hvilken som helst industri, i hvilket som helst marked og klare hvilken som helst konkurrence, på hvilket som helst tidspunkt. Er det så rigtigt?

Ja, vi behøver ikke kigge ret langt tilbage for at finde et eksempel på det. LEICESTER! De nye engelske mestre i fodbold. Her er et klassisk eksempel på TEAMWORK der virker og et hold der ror i samme retning. De er på ingen måde de bedste fodboldspillere og alle havde udråbt dem til at rykke ned, men kritikerne blev gjort til skamme. Hvert enkelt spiller lyttede til hinanden, talte sammen, skabte forståelse for hinanden og havde det sjovt mens de gjorde det. Samtidig holdt de fokus på vejen til resultaterne og det kan de takke en mand for, nemlig træneren. Han vidste præcis, hvordan hver enkelt fodboldspiller skulle motiveres, arbejde for fællesskabets bedste og de fælles værdier. Han lyttede til dem, guidede og motiverede dem, så de begyndte at ro i samme retning. Resten er eventyr derfra!

Hvorfor glemmer vi så det på mange af vores arbejdspladser i dag? Det gør vi fordi vi er blevet meget resultatorienteret for det enkelte individ. I kraft af vores uendelige konkurrenceiver, som vi projicerer over på, at alt skal være målbart, samt at vi bare skal levere resultater, glemmer vi at lytte til hinanden, skabe forståelse for hinanden og arbejde for fællesskabets bedste og virksomhedens fælles værdier. Selvfølgelig er konkurrence godt, det er det, som driver os fremad, men når man konkurrerer, så skal fokus holdes på en ting, og det er ikke resultaterne, men vejen hen til resultaterne.

Jeg tror desværre kun vi har set toppen af isbjerget! Med fire generationer på vores arbejdspladser vil vi se endnu flere konflikter og færre der ror i samme retning, hvis der ikke snart bliver taget et ansvar for at skabe forståelse generationerne imellem, af både medarbejdere og ledere!